Skal du være Toastmaster ved et bryllup, så find her en række tricks og jokes, som kan lave en munter stemning.
Husk på at Toastmaster rollen ikke er en stand-up optræden. Du skal altså ikke spille klovn, men nogle muntre bemærkninger vil bestemt være på sin plads.
Når du lægger ud som Toastmaster, så fortæl at du lige vil tage din tale i lommen.
Derefter trækker du et par g-strings trusser ud af lommen, og udbryder:
Ups, det var den forkerte lomme. Du kom vist lidt hurtigt ud af døren i morges (henvendt til bruden).
Derefter tager du en tale ud af din anden lomme, og fortsætter derfra...
Er du Toastmaster og samtidigt forlover, så tak brudgommen for at han endelig indrømmede det åbenlyse...
At du er The Best Man, altså den bedste mand.
Det var der selvfølgelig ingen der var i tvivl om, men nu er det endelig officielt...
Sørg for at dele en masse nøgler ud til den mandelige del af selskabet, inden festen går i gang. Diskret naturligvis.
Når du holder tale, så siger du: Når nu I skal giftes, så er det på sin plads at aflevere nøglen til det sted hvor vi plejer at mødes hemmeligt (henvendt til bruden).
Du vil naturligvis opfordre andre til at gøre det samme, hvorefter alle mændene går op til brudgommen og afleverer sin nøgle.
Som alternativ til ovenstående kan der også spilles på brudgommen.
Del fortsat nøgler ud til en del herrer, og sig derefter:
Nu hvor du skal giftes med en pige, så formoder jeg at dine homoseksuelle tendenser er lagt på hylden. Derfor vil jeg nu aflevere nøglen til vores hemmelige sted.
Er der andre herrer i samme båd, så forventer jeg at de gør det samme.
Sig: Det er altid en fornøjelse at være til en fest fyldt med smukke, skønne og humoristiske mennesker...
Derefter holder du 5-10 sekunders pause, inden du udbryder:
Men det er nu også hyggeligt at være med til denne fest.